NØF og Møns Bank  – to sider af samme sag


Møns Bank og Nordøstfalsters Fremtidsforening har et samarbejde, som skal fremme udviklingen i lokalområdet.

Fremtiden ligger lige om hjørnet. Vi er klar til at modtage tilflyttere i kølvandet på opførelsen af det nye store statsfængsel, det nye erhvervsområde Cargo Syd, den nye Storstrømsbro, de nye store jernbaneinvesteringer i Eskilstrup samt Femern forbindelsen.

Der er store fonde, som tror på fremskridtet i vores område. Det er nu, vi har muligheden for at rykke op i gruppen af driftige landsbyer og landdistrikter. Og Møns Bank er med.

Banken kan være med til at løfte udviklingen i et område, hvor der er vilje og energi til forandring.

NØF har valgt Møns Bank for

· Lokalt engagement

· Personlig dialog og indlevelse

· Høj tilgængelighed på mail og telefon

Møns Bank er en solid lokalbank med mere end 140 år på bagen. En ægte lokalbank, hvor beslutningerne tages her i området, og hvor man lægger vægt på den personlige betjening.

NØF vil gerne fortsætte samarbejdet med Møns Bank i mange år, idet aftalen også indeholder økonomisk støtte til foreningen ud fra det antal borgere, som vælger Møns Bank.

Har du lyst til at få et uforpligtende tilbud fra banken, så kontakt filialdirektør Allan Andersen på aa@moensbank.dk eller tlf. 55 31 24 01.

 

Møns Bank sponsor NØF